Saturday 16 May 2009

Remoulade

Ingredienser
2 mellemstore syltede agurker 1-2 spsk små kapers, 1 lille løg, 1/2 dl kvark/creme fraiche, peber, sennep, karry

Agurker, kapers og løg hakkes fint (blender), men ikke til mos - der skal være bid og konsistens i den færdige remoulade. Bland kvark eller creme fraiche i til ønsket konsistens. Tilsæt 1 tsk god dijonsennep, lidt peber og evt. 1/2 tsk karry. Tilsmagningen afhænger af de syltede agurker, som jo kan være til den stærke eller den søde side. Man kan variere med tilsætning af persille, esdragon og/eller kørvel. Hvis man synes kan der tilsættes lidt gurkemeje for farvens skyld, men denne remouloade bliver mere grøn end den gule, søde og klistrede køberemoulade.

Hjemmelavet remoulade, som ikke er sød, har mange flere anvendelsområder end "pølsemandens". Der er ingen grund til at benytte mayonnaise eller fed creme fraiche - brug hellere kvark og spis lidt mere af remouladen med god samvittighed!

Pandekager med banan

Hvis man gerne vil spare på fedtstoffet

i pandekager kan man med fordel

bruge bananer i stedet for mælk og

smør.


Ingredienser (4 stk.)

• 1 Æg

• 50 g. Mel

• 1/4 tsk. salt

• 1 banan + vand

• Mandler

• Appelsinskal

• Sukker

• Nelliker (stødt)

• Olie


Mandler, appelsinskal og nelliker kan udelades.

Mos først bananen til den er flydende og bland

med de andre ingredienser. Tilsæt vand efter

behov, så dejen bliver tilpas flydende.


Brug evt. spelt, der er en mere naturlig hvede og

nemmere for kroppen at fordøje.


Du kan fylde pandekagerne med en blanding af

friske jordbær og yoghurt naturel og vanilje.


Hvorfor banan?

Bananen har et fedtindhold der sikrer at

pandekagen ikke bliver tør når den bages. Den får

altså en blød konsistens som hvis man bruger

mælk og smør.

Bananens fedtindhold er vegetabilsk og er sundere

end fedtet fra animalske produkter.

Koldskål

Ingredienser:
1 liter tykmælk
1 liter kærnemælk
1,5 dl. piskefløde
Sukker
Vanille
Citron

Det hele blandes i en skål og spises med friske jordbær og kammerjunker. Sukker, vanille og citron tilsættes i en mængde der passer dig.

Monday 4 May 2009

Porretærte

Dej
Smør
2 dl. spelt og sigtet spelt
Tykmælk eller anden surmælk
Olie
Havsalt

Fyld
Porrer
Løg ell. forårsløg
Salt og peber
2-3 æg
Frisk mozarella
Parmesan

Dejen æltes og køles af. Rul den ud og læg i tærteform. (obs. opløs salt i lidt vand). Prik huller i bunden og køl af igen. Forbages 10 minutter ved 210°C.

Bland porrer og løg i en gryde. Tilsæt krydderier. Hæld blandingen i den forbagte bund. Skær ost i skiver og læg ovenpå og riv parmesan over til slut. Bages i ovnen i ca. 20-25 min ved 210°C.